Historie

Enslev Forsamlingshus

Enslev Forsamlingshus, Kanalvej 21, Enslev, 8500 Grenaa - Udlejning: Jes Kruse 8630 0413 - CVR 31945003


Billede fra 1952




Det første loppemarked i 1977. Det er Svend Jensen der er auktionarius.


Forsamlingshuset udvides med en ny fløj og moderne toiletter i 1984.










I 2013 købte Enslev Bylaug nabogrunden - den gamle købmand - som blev nedrevet og der er nu bypark med legeplads.

.

I slutningen af 1800 tallet regerede Konseilspræsident Estrup med provisorisk regering og der var indført stramme regler for forsamlingsfrihed. Der blev rundt omkring derfor bygget skyttehuse, som derefter blev brugt til forsamlinger. Om det også har været baggrunden for Enslev Forsamlingshus, eller om det har været den almindelige oplysningstrang der blandt andet bredte sig gennem højskolebevægelsen, ved man ikke, men 1. marts 1902 kunne man i Grenaa Folketidende læse følgende: I Enslev vil man bygge et forsamlingshus som skal ligge i plantagen. Et udvalg har i nogen tid arbejdet for sagen og fortaget er nu sekuniært sikret.


Den 25 februar 1902 havde fem mænd (Rasmus ”Hjulmand” Sørensen, Niels Andersen Præst, Jens Peter Therkildsen, Albert Rasmussen og Anton ”Ottesen” Rasmussen) stiftelsesprotokollen med 13 paragraffer, dog meget praktisk med næsten en hel bland side efter sidste paragraf inden underskrifterne, således at der senere kunne tilføjes paragraffer efter behov. Dette er der blevet gjort allerede i 1905, hvor der blev tilføjet ”Forsamlingshuset må ikke udlejes til dans hvorved der skal nydes spiritus.” Denne paragraf er blevet brudt mange gange siden for den er vist aldrig blevet slettet igen.


Finansieringen af byggeriet blev skaffet ved et sparekasselån af ukendt størrelse og sikkerheden for lånet er skaffet ved tegning af aktier i huset. Det har kun været ejere af fast ejendom i byen der har kunnet tegne aktier, og de har haft varierende antal – fra fem til femten per styk.


De gamle forhandlingsprotokoller og regnskaber er desværre gået tabt, så de første år ved vi ikke meget andet end at Johan Slemming var formand for forsamlingshuset i 1916.

I 1927 blev der afholdt 25 års jubilæum i huset, hvor man kan se i regnskabsbogen, at der har været musik, som er blevet honoreret med 5 kroner. Ligeledes har Sofie Snedker også fået 5 kroner for at dække bord, lave mad og rydde op. Normalprisen for almindelig oprydning var blot 1 krone. Dette år blev der af øvrige arrangementer afholdt 27 gange gymnastik, 22 møder, 12 baller, 2 juletræsfester, 1 høstfest samt jubilæumsfesten. Ved årets afslutning var der økonomiske vanskeligheder, da der kun var 9,42 kroner i kassen og der forfaldt et sparekasselån på 1950 kroner i 1928. Gulvet var også i den grad nedslidt efter adskillige reparationer. Sofie Snedker fik noget af skylden for det nedslidte gulv fordi hun vist var ganske flittig med skurebørsten. Men endnu engang var der hjælp at hente blandt byens borgere. Peter Hjulmand Sørensen lånte huset 2400 kroner og derudover indsamledes der 550 kroner blandt borgerne til et nyt gulv.


I en lang årrække var der en foredragsforening, som især i vinterhalvåret have hyppige interessante arrangementer. Lærerinden Frk Nielsen var i bestyrelsen for foreningen i mange år og trak her et stort læs. Ligeledes blev der i mange år lavet dilletant, som lærer Hillgaard stod for med hjælp af blandt andre frøken Nielsen, købmand Knudsen, Albert Rasmussen og Marius Jakobsen.


I 1952 kunne forsamlingshuset så fejre 50 års jubilæum, hvor generalforsamlingen havde beslutte at holde fest igen. Der blev serveret grønlangkål og bayerske pølser og hertil kunne der købes sodavand, øl mm. Herefter var der filmfremvisning ved doktor Beyer fra Grenaa. Det var i øvrigt i mange år fast tradition til generalforsamling med røde pølser, hvilket måske skyldes at slagteren, Marius Jacobsen, var formand i en lang årrække.


Det rum der nu bliver brugt som stolerum var før den lille sal også kaldet mælkestuen, da det var her bønderne fik udbetalt penge for mælkeleverancerne til Aagaard Mejeriet. Rummet blev også brugt en gang om måneden af den lokale gødnings- og foderstofforening til modtagelse af ordre og betalinger, ligeledes blev det brugt til diverse møder vedrørende vandværket, fælles fryser, sygekassen, idrætsforeningen osv. Rummet blev også brugt som stemmested i sognet når der var valg, samt når sognerådet havde foretaget årets skatteligning blev skattelisterne her fremlagt, således alle kunne se hvad naboen tjente.


Før i tiden var der altid juletræsfest fjerde juledag, hvor udvalget samlede ind til festen inden den blev afholdt. Folk betalte efter evne, da også de fattige familier skulle have mulighed for at deltage. Også familier uden børn var flinke til at bidrage til festen. Alle børnene, undtagen de allermindste, blev så samlet i mælkestuen indtil juletræet fra tændt og alt det elektriske lys var slukket, hvorefter døren blev åbnet og børnene væltede ind til fest, sang og hygge. Traditionen med fjerde juledag blev måtte opgives da fjernsynbet tog magten om aftenen og der ofte blev sendt familiefjernsyn i juledagene. I stedet bliver der nu afholdt en julehyggedag en søndag eftermiddag i starten af december.


Der blev tidligere ofte holdt bal i forsamlingshuset arrangeret af idrætsforeningen. Aftenen begyndte omkring kl. 20.00 hvor det lokale orkester Enslev Musik spillede op til dans. Langs ydermurerne stod der rækker med bænke, hvor henholdsvis pigerne og karlene sad. I starten af det dog oftest kun de faste par der dansede, da de fleste karle var for generte til at byde pigerne op. Problemet blev ofte løst ved at de gik ud om bag ved forsamlingshuset, hvor der var medbragt øl, måske hentet hos købmanden i Dolmer, kaldet Lystrup Kro, som var kendt for at have åbent hele døgnet. Til ballerne var der spiritusforbud i forsamlingshuset, men det udendørs arrangement hjalp ofte på danselysten.


Høstfesten havde været forsvundet fra årsprogrammet igennem en lang årrække, men traditionen blev genoplivet i 1967 med stor succes. Der var tilmeldt 90 gæster, som hver betalte 6 kroner for kaffe og musik, mad og drikkevarer medbragte man selv. Høstfesten har været på programmet hvert år siden da.


De sanitære forhold i huset var et kapitel for sig, da de bestod af 2 udendørs lokummer ved gavlen om mod købmanden. Dette var ikke så meget anderledes end hjemme på gårdene og husene, men efterhånden som forholdene blev bedre på hjemmefronten blev der også stillet krav om forbedringer i forsamlingshuset. Der var sjældent kø ved lokummer og meget af trangen til festerne blev ordnet omkring vandværket, som det blev nødvendigt at lave hegn omkring. Omkring 1960 kom spørgsmålet første gang op til generalforsamlingen, men på det tidspunkt var brugen af huset stærkt aftagene og derfor var økonomien der ikke til nyinvesteringer. Sagen blev herefter behandlet og henlagt hvert år de næste 10 år. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev der afsat nogle kulturelle midler på budgettet, som det var muligt for bestyrelsen at få del i, så der kunne laves 2 nye toiletter i den gamle garderobe efter krone til krone princippet. På grund af den generelt ringe økonomi var det igen nødvendigt med en indsamling blandt byens borgere til at finansiere egenbetalingen og igen mødte man megen velvilje omkring projektet.


I 1975 blev huset for første gang udvidet med ny køkken mod syd, da det var blevet for trange forhold i det gamle, hvor der nu er grovkøkken. Det blev ligeledes besluttet dette år at udvide bestyrelsen fra tre til fem medlemmer samt få to revisorer. Intil da havde det været samme person der både havde været formand og kasserer.


To år efter kunne huset så fejre sit 75 års jubilæum som denne gang med fejret med et hold junior folkedansere, som kom og gav opvisning, hvorefter der var kaffebord og auktion over medbragte pakker samt de gamle bænke, som var blevet erstattet af 50 nye stole. Efterfølgende blev der spillet op til dans. 1977 var også året hvor man forsøgte sig med loppemarked for første gang – og med stor succes. Det har siden været genneført med ujævne mellemrum når der har været behov for ekstra kapital. Det var ligeldes i 1977 at man indførte bankospil hver anden uge, som også har været med til at bidrage til økonomien.


I de næste år var der en drøm om at udvide forsamlingshuset, så det kunne leve op til nutidens krav med plads og toiletfaciliteter. I 1 983 blev det vedtaget på en ekstra ordinær generalforsamling at opføre en tilbygning på 80 kvadratmeter indeholdende en lille sal, garderobe og nye toiletter. Mødet blev ledet af formand Hans Christensen som fremlagde tegninger og prisoverslag, som man forventede ville beløbe sig til omkring 100.000 kroner. Da langt det meste af byggeriet ville blive udført af frivillig arbejdskraft forventede man omkring et år til byggeriet.


1984 var så året som stod i tilbygningens tegn og mange kræfter blev lagt i forsamlingshuset af byens frivillige hænder. Det var dog først i løbet af 1985 at hele bygningen stod færdig og klar til brug. De følgende år blev der så kæmpet fra bestyrelsens side med at tjene pengene hjem til banklånet med loppemarkeder og bankospil og allerede i 1988 var huset gældfrit igen.

I de senere år er huset løbende blevet vedligeholdt med nyt varmesystem, efterisolering mv. Der er fortsat aktiviteter i huset som bankospil, høstfest, sommerfest, fællesspisning, loppemarked (dog ikke hvert år), fastelavsfest og julehygge. Derudover er huset lejet ud ca 20 gange om året til fremmede fester.


Der har altid været stor opbakning blandt byens borger til forsamlingshuset som nu om dage, sammen med kirken, er den sidste samlende instition i byen.



Billede fra 1925, hvor den gamle vej kørte tæt forbi forsamlingshuset. Det hvide hus i baggrunden er den gamle bysmedie, som blev nedrevet i 60'erne.